hvor tiden dog går. mangler hvis at fortæle hvad der er sket de sidste tre weekender. weekeden efter jeg var på farmen tilbragterjeg hjemme i vores lille hus, lavede ikke det helt store hygge med børnen og gjorde lidt rent, dejlig afslappende.. søndag var vi inde og se musical med alle mødrene -hair spray. herlige måde at slutte weekenden på. mandag var en stille dag altså i denforstand at vi bare var hjemme.. afslapning blev der dog ikke meget af. vi kommr til at flytte sofaen og måtte ud fra det syn konkludere at der var der aldrig blevet gjort rent, og sådan så der også ud flerer steder så vi så os næsten nødtvunget til at gå i gang med kost og spand og det var ingen fryd. efter 6 timers rengøring kunne vise lyset og ikke minste et meget renere hjem. vi var ret stolte af os selv. tirsdag starede med hårdt arbejde vi skulle flytte nogen jern køje seng fra et hus til at anden lyder måske ikke som hårdt men sigerjer de var tunge og ikke særlige handy at bærer rundt på. det endte da også galt da snorene der holder over og under køje sammen knækkede og ned faldt jern sengen på Antonias fod. så tog dagen en helt ny drejning nu skulle vi ha hende på skadestuene og det er ikke bare noget man lige gøre, nej først skal man finde en a alle dem der arbejder her, der kan kører hos på det nærmeste privat hospital og det tage sin tid tror vi ventede tre timer på de synes de kunne få tid til at kører os, men hvad afsted kom vi jo langt om længe. på sygehuset blev hun sat i en kørestole også i venter værelset i mens jeg skulle jeg åbne en jounal for hende.. lidt svært når man faktisk ikke ved ret meget om hende andet end hendes navn og at hun er fra tyskland men med lidt besvær lykkes det mig at få hende tjekket ind, og i det at det er en privat klinik skulle vi betalte 700 Rand bare for at hun var der. der efter kommer betaling for læge tilsyn og røgnten osv. men ikke de store bekymringer om det vi er jo forsikret af AFS så uden at blinke lagde vi 1400 rand den dag.
nu skulle man så tro tingen vil gå lidt hurtigere men NEJ stress for de ikke her nede vo ventede igen 3 timer på at komme ind til den første læge og så halvanden på røgten og igen to timer på svaret. ingen brækkede store tå men en slem forstuning. heldigvis!
det var en meget lang tirsag og mit første besøg på et sydafrikansk syehus.
onsdag gik stille og rolig jeg havde hold i rykken. så Antonia og jeg tog en dag på langs.
torsdag tilbage til arbejdet, startede stille men så skal jeg love for helved brød løs, der var slås kamp mellem mødrene aldrig har jeg været med til noget lignede se tre voksne kvinder slåse og jeg mener slåse. hvad der startede dette lags mål er endnu lidt usikkert men det var tid til der skulle gøre noget.. de bor ti kvinder og 5 små børn på 40 km2 det måtte gå galt en dag. Alt dette skabte en trykket steming resten a ugen, som for mit vedkommen igen bare stod i afslapningens tegn. søndag var jeg på et stort afrikans markede farligt sted kan jo købe det hele:)
det belv igen mandag og selv om vi burde lave noget er det blevet til en hvile dag, kun afbrud a små gøre mål. tirsdag var vi igen på arbejde helt normal dag stille og rolig jeg var med 7 børn til lege terapi hele eftermiddagen spændene oplevelse.
bedst som vi troede at denne dag vill forløbe stille og roligt i modsætningen til den sidste uges kaso, måtte vi kl 20.00 ha fat i ambulancen Anotonia havde uforklarelige kræftige mave smerte og den sygepejerske ville ikke lade hende bliver her natten over unden at ha set en læge. vi ringede efter ambulancen kl 20.30 den var her 23.15, utroligt de ikke kan arbejde lidt hurtigere. afsted til sygehuset. og igen igennem alt det hulumhej med at få hende tjekket ind. gik dog lidt nemmere da jeg nu kendte alle hendes oplysninger.. efter godt tre timer på sygehuset blev hun sendt hjem med besked om at det var en slem mave bakterie. pg med tre forskellige slags piller. kl 04,00 var det så blevet senge tid meget træt gik jen og jeg omkuld på sofaen. onsdag begynde vi at flytte ting ud fra et lille hus lidt oppe a en bakke sådan at vi kunne dele mødrene så de ikke bor så mange sammen.. egentlig let arbejde men med kun 3 timers søvn virkede det næsten som de madrasser vi flyttede var lavet sten. onsdag sluttede tidligt alle mand sov inden kl var 21.00
resten a ugen forløb uden den stor dramatik.
denne weekend skulle Jen og jeg igen besøg famen vi havde lejet en bil så fredag eftermiddag tog vi afsted. skønt at komme lidt væk. efter 4 timers kørsel var vi fremme. fredag aften kiggede vi stjerner aldrig har jeg set så mange på engang.. lørdag tidelig op vi skulle ud og se vandfald og vandre 10 km til et andet vandfald. hele dagen stod i naturens tegn masse af rigtig gode oplevelser. hele weekenden var fuld af gode oplevelser.
det var lige en opsamling på de sidster ugers hendelser lidt i korte træk.
men alt i alt et det stadig meget spændene man ved aldrig hvad dagen bringer.. selv ikke på de dage hvor alt synes at være stille og roligt.